Antimobbestrategi
Formålet med strategien er
- at forebygge og undgå mobning på skolen.
- tydeliggøre hvordan vi vil skabe og styrke gode og trygge fællesskaber mellem eleverne.
- Gøre elever, pædagogisk personale og forældre opmærksomme på, hvordan de kan gøre en forskel.
Desuden skal strategien sikre, at der igangsættes de nødvendige tiltag, hvis mobning opstår.
Definition:
Mobning er, når en person gentagne gange og over tid bliver udsat for negative handlinger, som opleves som ubehagelige og nedværdigende.
Mobning kan være direkte og forfølgende, eller indirekte og udelukkende.
Mobning skal forstås i sammenhæng med den enkelte årgangs sociale fællesskabskultur, og ikke kun som en afgrænset hændelse mellem to parter.
Ved negative handlinger kan der for eksempel være tale om:
1. Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
2. Handlinger ledsaget af ubehagelige ord, trusler og hån.
3. Ubehagelige beskeder eller billeder via mobiltelefon eller internettet.
4. Manglende anerkendelse af den enkeltes tilstedeværelse ved fx ikke at hilse på ham eller hende, vende ryggen til og ignorere vedkommende.
5. Manglende invitation til at deltage i aktiviteter, som andre børn danner større fællesskaber om, fx. boldspil i frikvartererne.
Sådan forebygger vi mobning på Åløkkeskolen
Forebyggelse af mobning sker dagligt ved at sikre, at ingen børn bliver udelukket af skolens (og fritidens) fællesskaber (aktivt eller passivt).
Både lærere, forældre og elever har ansvar for at sikre, at alle elever bliver accepteret, mødt af og inviteret ind i fællesskaber på trods af forskelligheder og på trods af, at ikke alle er lige nært knyttede til hinanden.
Allerede fra Forårs SFO / 0. klasse arbejder vi på at involvere forældrene til at indgå aktivt i det forpligtende fællesskab på skolen, hvilket vi ser som en afgørende faktor for den generelle trivsel i klasserne.
Klassemøderne er en fast del af forebyggelsen mod mobning i samtlige klasser. Der arbejdes desuden med materialet “Fri for mobberi” i indskolingen, og “Stærke sammen” og ”Klassespillet” på mellemtrinnet. Dette gøres for at sikre, at alle klasser og alle børn bliver set og hørt og får gode redskaber til at løse konflikter. Det har samtidig til hensigt at styrke børnenes resiliens.
Der er altid store/lille venner mellem 6. og 0. klasses elever for at skabe tryghed for alle.
Alle klasser laver ofte legeaftaler inden frikvarterer for at sikre, at alle har gode legeoplevelser i pauserne.
I alle klasser omsætter vi skolens værdier og indarbejder og tolker disse værdier i klassefællesskabet.
Skolens ordensregler omsættes til praksis i det mindre fællesskab i klassen. Nogle klasser formulerer klasseaftaler.
Alle årgange arbejder på tværs for at sikre gode relationer på tværs af årgangene. I alle klasserne arbejdes med god digital adfærd og virtuelle fællesskaber. Se i øvrigt princip for brug af mobiltelefoner på skolen.
Der er indført en ”legepatrulje”, som giver alle skolens elever mulighed for at prøve nyt og få leget i frikvartererne.
Skolens uddannede inklusionsvejledere spiller en vigtig rolle i forhold til forebyggelse af mobning. Vejlederne kan inddrages som tovholdere, når der er brug for hjælp i forhold til konflikthåndtering, trivselsproblemer eller mobning.
Konflikter mellem eleverne bliver altid håndteret og løses gennem dialog, så eleverne lærer: Hvordan de omgås tætte og mindre tætte venner i en større fælles gruppe;
Hvordan de håndterer de krav, de stiller og stilles;
Hvordan de håndterer uenigheder og løser konflikter, når de opstår.
Der er fokus på sproget og på at bygge hinanden op i stedet for at bryde ned. Hårdt sprog kan være medvirkende til utryghed i elevgruppen, og det kan opleves som mobning.
Sådan arbejder vi med mobning, når/hvis det opstår på Åløkkeskolen
1. Afklaringsfase af problemet
Hvad er der sket?
Eleven/eleverne involveres sammen med deres klasselærer/klasselærere. Skolens ledelse el.
inklusionsvejleder deltager evt.
Der tages kontakt til de involverede hjem efter afklaring af problemstillingen.
Der tages udgangspunkt i den mobbede.
2. Planlægningsfase
Der udarbejdes en handleplan i samråd med skolens inklusionsvejleder og skolens ledelse.
Følgende kunne iværksættes:
• Samtaler med de involverede elever.
• Samtaler med forældre til involverede elever.
• Hjælp og støtte til forældre og støtte fra forældre.
• Hjælp fra andre elever i klassen.
• Hjælp fra familievejleder, fremskudt familierådgiver, skolepsykolog, sundhedsplejerske.
3. Handlingsfase
Handlingerne vil afhænge af den valgte strategi.
Vi er opmærksomme på at inddrage hele årgangen, da mobning er et fælles problem, som påvirker trivslen.
4. Evalueringsfase
Proces og effekt evalueres efterfølgende med de involverede parter.
5. Fastholdelsesfase
På baggrund af evalueringen aftales, hvordan man fastholder og følger op på de opnåede resultater.
Her tænkes på klassemøder, skole-/hjemsamarbejde, personlige aftaler og andet relevant.
Hvor henvender man sig, hvis man oplever mobning?
Elever og forældre skal henvende sig til klasselærer og/eller skolens ledelse, hvis der er bekymring om børn der udsættes for mobning. Så vil der tages hånd om bekymringen med udgangspunkt i ovenstående.
Besluttet i Skolebestyrelsen juni 2018 med oplæg fra PU (pædagogisk udvalg) på baggrund af arbejde i skolens personalegrupper. Revideret i november 2020.