Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for brug af mobiltelefon

Princip for brug af mobiltelefon

Formålet med princippet er at begrænse den anvendelse af mobiltelefoner, der forstyrrer koncentration, nærvær og læring, samt at undgå uhensigtsmæssig og/eller krænkende kommunikation til og om hinanden.

Generelt gælder, at eleverne gerne må medbringe telefon på skolens område under nedenstående vilkår.

Brugen af mobiltelefoner på ture ud af huset (ekskursioner, lejrskoler m.m.)

  • Når eleven deltager i ture ud af huset m.m. må dette betragtes som værende undervisningstid, og der skal i hvert enkelt tilfælde gives tilladelse fra lærer/pædagog såfremt mobiltelefonen kan benyttes.
  • På lejrskoler bør forældre og lærere/pædagoger aftale brug af mobiltelefoner.
  • Hvis en familie på grund af særlige omstændigheder i hjemmet har brug for, at et barn kan kontaktes i skoletiden via mobiltelefon aftales dette med den ansvarlige voksne.

 

Helt konkret gælder følgende praksis:

Indskolingen (0. - 3. klasse) + SFO:
Mobiltelefonen i lydløs tilstand afleveres i en kasse hos læreren. Kassen opbevares i et aflåst skab i klassen.
I SFO-tiden forbliver mobiltelefonen låst inde. I ”skoleferieperioderne” afleveres mobiltelefonen i en kasse til personalet ved ankomst og kan afhentes igen når barnet skal hjem.
Der opfordres generelt til at lade mobilen blive hjemme.
Efter aftale med personalet kan telefonen i særlige tilfælde benyttes.

Mellemtrin (4. - 6. klasse):
Mobiltelefonen i lydløs tilstand afleveres i en kasse hos læreren. Kassen opbevares i et aflåst skab i klassen. Mobiltelefonen bliver ikke udleveret i frikvarterne.
Den må gerne benyttes, hvis læreren opfordrer til det i forbindelse med undervisningen.
Efter aftale med personalet kan telefonen i særlige tilfælde benyttes.

SFO2/Klåbben:
Den første time af klåb-tiden er mobilfri - mobiltelefonerne forbliver låst inde.
Derefter bruges mobiltelefonen efter aftale med SFO2- personalet.
I ”skoleferieperioderne” afleveres mobiltelefonen i en kasse til personalet ved ankomst og kan afhentes igen, når barnet skal hjem.
Efter aftale med personalet kan telefonen i særlige tilfælde benyttes.

Modtagelsesklassen:
Mobiltelefonen må være i elevens varetægt, da den ofte bliver brugt i forbindelse med oversættelse.
Hvis mobiltelefonen bruges uhensigtsmæssigt, afleveres den til de voksne, som låser den inde, når den ikke skal bruges i undervisningen.

Overtrædelse medfører, at telefonen inddrages og afleveres på kontoret til udlevering senere samme dag efter kontakt til forældrene.

Vedtaget den 24. november 2020

Dokumenter

Mobiltelefoner_princip_2020.pdf

Shape Created with Sketch.