Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Store og lille venner

Store og lille venner

På Åløkkeskolen har vi tradition for at 6.årgang er ”store-venner” for 0.årgang.
Det indebærer helt overordnet, at de store hjælper de små godt i gang i skolen ved at medvirke til en god tryghed for dem. Grundlæggende skal de store være gode forbilleder for de små.

Store – og lille vennerne mødes til forskellige aktiviteter i løbet af året. Fx. en skovtur, juleklippedag, fælles lege i pauserne, højtlæsning for de små. Desuden følges vi til morgensamling tirsdag morgen og sidder sammen.

Lille Vennerne betyder meget for 6.årgang. Hver især gør de et stort stykke arbejde for at få et godt forhold til netop deres lille ven, således bliver båndet imellem en stor og lille noget særligt.

Ordningen giver en stor tryghed for de små, da de kender de store, føler sig trygge ved dem, og ved, at de kan søge deres hjælp, hvis de ikke lige kan finde en voksen, som de føler, at de kender, f.eks. i en pause.