Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Matematikvejledning

Matematikvejledning på Åløkkeskolen

På Åløkkeskolen bruges vejledertimerne i matematik primært på Co-teaching, hvor matematikvejlederen i samarbejde med sine kollegaer sætter fokus på elevernes matematik- og talforståelse.

Matematikvejlederen samarbejder lærere og pædagoger i 0., 1. og 4. klasse hver uge. Vi arbejder med at lave en god start på læringen i matematik gennem leg og undersøgelser. Der er fokus på en tidlig indsats gennem fagets sprog. Undervisningen foregår som Co-teaching, hvor vi er to eller flere voksne i klassen. Vi arbejder bl.a. med værksteder. Det betyder at alle børn arbejder på samme tid, men med flere forskellige opgaver. På denne måde gives der ekstra tid til at se alle børn, samt at lære deres måder at tænke og arbejde på.

 

Talforståelse og regnestrategier

Vi arbejder med den tidlige og grundlæggende talforståelse. Børnene skal have en god og sikker forståelse af de første tal 1-10 og titalssystemet. 
Derefter kan der arbejdes med regnestrategier bl.a. til forståelse af de fire regningsarter. 

Når den grundlæggende talforståelse er der, kan der arbejde med matematikken gennem hele børnenes skoleforløb på en letter og mere sikker måde.