Tirsdag d. 28.10. 2025 kl. 17:00 – 19:00 i personalerummet på skolen.
Tilstede: Storm, Storm, Mette, Anne-Marie, Bue, Julie, Flemming, Marie-Louise.
Maiken, Siggi, Lisbeth
(Evt. afbud til Pia: sms 24 45 09 40)
| Dagsorden | Tid | Ansvarlig | Egne noter/referat |
1. | Bemærkninger til dagsorden – godkendelse af dagsorden.
| 2 min. | Bue | Dagsordenen blev godkendt. |
2. | Nyt fra…
| 30 min. | Bue |
Der er netop kommet resultat fra den årlige medarbejdertrivselsmåling. Der er en del krænkende adfærd fra børn mod voksne. I den kommende periode arbejdes der med rapporten. Der er indkøbt nye stole til børnene i de ældste klasser. Mobilitetsplanlæggerne har meldt tilbage i forhold til den nye trafikzone. De spørger om de må komme på besøg på næste bestyrelsesmøde. Det takkede bestyrelsen ja.
|
3. | Lejrskole i 2. og 5.kl. Drøftelse om placering og omfang af lejrskole – intro ved medarbejderrepræsentanter og derefter drøftelse af tankerne. Hvilket bidrag kunne skolebestyrelsen have ift. opbakning af lejrskolen overfor forældrene, så personalet får en tur med færre særlige aftaler ift. enkelte børn?
| 20 min. | Flemming/Julie | Flemming og Julie fortalte om lejrskole fra et personaleperspektiv. Begge har været på lejrskole i år. I forhold til lejrskole på 2. årgang, så oplevede de, at der var mange forældrehenvendelser inden og på selve lejrskolen. Der var en del forældre, der ønskede særaftaler for deres børn. De oplevede også at mange børn havde svært ved at sove ude. Kost er også en udfordring, hvor der skulle tages mange hensyn. Det samme billede er set de seneste år, derfor ønsket personalet en drøftelse af lejrskolen. Elevrådet peger på at lejrskolen ligger bedre i 3. klasse. Der er ønske, om at det skal være i starten af 3. klasse.
Der er ønske fra personalet om at fortsætte med at afholde lejrskole som samlet årgang og ikke klassevis.
I forhold til Julie og Flemmings oplæg kommenterede bestyrelsen, at man på et kommende møde kan debattere hvordan man hjælpe med at formidle budskabet om børn skal være mere selvhjulpne, når de er på lejrskole. Der er forståelse for, at opgaven er en anden end tidligere. Følgende var en del af drøftelsen:
Skolebestyrelsen træffer på senere tidspunkt beslutning om en evt ændring. Dette i rette tid i forhold til planlægning af det kommende skoleår. |
4. | Skolemadsforsøgsordning Pia og Rune giver et indblik i status på arbejdet indtil nu. Der er opstået nogle udfordringer ift. køkken og logistik, som vi har brug for at vende med bestyrelsen. Der er flere muligheder i spil, som har hver deres benspænd.
| 25 min. | Pia/Rune | Siden dagsorden blev lavet, er der sket nyt ift. sagen.
Pia fortalte, at skolen har valgt en ny leverandør. Dette da køkkenforhold gjorde det svært at gennemføre daglig spisning med den tidligere leverandørs løsning.
Den nye leverandør kommer med en mere tilgængelig løsning.
Den nye leverandør vil sørge for lidt smagsprøver på kontaktforældre mødet 2/12.
Desuden viste Pia menuen og udkast til budget.
Der er personalemøde i november, hvor den pædagogiske del af skolemadsordningen er på dagsordenen.
Positive tilkendegivelser fra bestyrelsen ift. at få forsøgsordningen i mål. |
5. | Tema: Principper på skolen Har vi dem, som vi skal have? Er vi tilfredse med ordlyden i dem vi har? Hvilken proces skal vi lave ift. evt. ændringer? Kort intro ved Rune, derefter drøftelse.
Se bilag hvoraf der også fremgår links til nuværende principper mm.
| 30 min | Rune/Bue |
Rune gennemgik udkast til principper. Udkastet er lavet på baggrund af anbefalinger fra Skole og forældre. Der er en række principper, som man lovpligtigt skal have. Nogle lægger sig tæt på lovstof fra folkeskoleloven, andre har mere luft til lokalt råderum.
Bestyrelsen kom med følgende kommentarer:
Opmærksomhed på kommunikationen om de besluttede principper, når de er færdige. Hvor uploades det og skal der mere til for at principperne får den rigtige opmærksomhed fra forældre. På hjemmesiden skal principper flyttes, så de ligger under bestyrelsen.
Det er en god idé at skille principperne lidt ad og behandle dem i bestyrelsen hver for sig. Men ikke lægge lige meget vægt på alle. Bruge mere tid på dem, hvor der er mere plads til forældreholdning.
Vi laver en rækkefølge for behandling på de kommende møder.
Forslag om at begynde med princip for mobiltelefoni og princip 1 og 2 i udkastet til kommende møde.
|
6. | Punkter til næste møder:
| 5 min. | Bue |
|
7. | Evt. Sig gerne til fra mødets begyndelse, hvis du ved, at du har noget til dette punkt.
| 5 min. | Bue | Skolefoto: Kritik ift. kvaliteten af skolefoto + at man skal betale porto og ikke kan undgå levering. Mulighed for andre udbydere er undersøgt for et par år siden. Det var umiddelbart det bedste tilbud på det tidspunkt. Det er en dyr pakke.
|
Kommende møder 25/26: 25/11 – 27/1 – 24/2 – 24/3 – 28/4 – 26/5 – 16/6